OM ROMAN by ELLO
ROMAN by ELLO
ROMAN by ELLO er et dansk baseret smykkebrand, som kombinerer et verdenshistorisk materiale med et stilrent skandinavisk design.
Smykkerne består af 2000 år gammelt romersk glas, som er fattet i guld eller sølv, og som kan tilpasses den enkelte kundes ønsker og stil. Alle smykkerne er håndlavede og fremstillet i Danmark.
Romersk glas er et historisk materiale, som stammer tilbage fra Romerriget. Efter 2000 år i jorden har glasset fået en helt særlig patina, som er unik for det enkelte stykke glas, hvilket gør smykkerne fra ROMAN by ELLO helt enestående og personlige.
Med et smykke fra ROMAN by ELLO får man mere end bare et smykke. Man bliver den unikke bærer og indehaver af en del af verdenshistorien, og man lader det historiske materiale skabe og fortælle nye historier i moderne tid.
Fragmenter af romersk glas inden de laves til smykker.
ROMAN by ELLO hos en antikvitetsforhandler i Israel.
Glasset, som indgår i smykkerne fra ROMAN by ELLO, stammer fra Israel. Det frembringes ved arkæologiske udgravninger og kan købes i begrænsede mængder gennem statsautoriserede antikvitetsforhandlere, hvoraf flere oprindeligt er uddannet arkæologer og kan verificere glassets ægthed. Et certifikat på glassets ægthed fås naturligvis også ved køb af et smykke fra ROMAN by ELLO.
ROMAN by ELLO bruger kun fragmenter og skår, som forsigtigt tilslibes i de ønskede former. Overfladen forarbejdes ikke, og kommer derfor til at fremstå uberørt i smykket. Glasset forekommer i blå, grønne og røde nuancer og med forskellig mængde patina. Man kan selv vælge det stykke glas, man ønsker at få isat i sit smykke.
Har du yderligere spørgsmål eller lignende, er du velkommen til at kontakte ROMAN by ELLO.
LEGENDEN OM GLAS
Plinius den Ældre beskriver i sit værk Naturalis Historia opdagelsen af glas:
”Den del af Syrien, som kaldes Fønikien og grænser mod Judea, indeholder en sump ved navn Candebia blandt de nedre skråninger af Karmelbjerget. Denne er angiveligt kilden til floden Belus, som efter fem mils forløb munder ud i havet nær Ptolemais. (…) Det fortælles, at et skib, som tilhørte nogle handelsmænd med soda, lagde til her, og at de handlende spredtes langs kysten for at forberede et måltid. Men eftersom der ingen sten var, der kunne understøtte deres gryder, stillede de dem på klumper af soda fra deres last. Da disse klumper blev opvarmede og blandede sig fuldstændigt med strandens sand, flød en sælsom strøm af klar væske frem; og dette, siges det, er glassets oprindelse.”[1]
Plinius’ beskrivelse af romersk glas er vigtig, da det er en af de ældst kendte beskrivelser af glas, og fordi den er med til at beskrive romernes fascination af glasset som materiale. For romerne var der noget næsten overnaturligt over glasset, som på uforklarlig vis opstod ved at blande og opvarme almindelige materialer, hvormed der, som Plinius beskriver det, opstod en ”sælsom strøm af klar væske”. [1]
GLASSETS HISTORIE
Egentlig er glas meget ældre end Plinius’ beskrivelse, idet arkæologiske fund fra Mesopotamienkan datere glas tilbage til år 3500 før vor tidsregning.
De ældste kendte fund af glas er perler, men omkring år 1500 før vor tidsregning begyndte man også at lave beholdere af glas. Fremstillingen af beholderne skete ved, at man smeltede glas udenpå en beholder af ler, hvorefter man tilsleb det i hånden [2, 3]. Det var en meget tidskrævende proces, og glas var dermed en meget dyr vare og forbeholdt de mest velstående samfundslag [4].
Omkring det første århundrede før vor tidsregning opfandt man glaspusterteknikken i Fønikien (området omkring Libanon, Syrien, Belus floden o. a. [4]), og produktionstiden blev kraftigt nedsat. Desuden udviklede man adskillige nye teknikker, designs og forme, og man begyndte at fremstille krukker, bægre, drikkeglas, beholdere, mosaikker o.a. i glas [2, 3].
I kraft af at produktionstiden blev reduceret, blev der fremstillet mange flere produkter af glas, hvilket betød at det blev en del af romernes daglige husholdning og ikke længere kun forbeholdt det øverste samfundslag [4].
VÆRDIEN AF ROMERSK GLAS
Romersk glas er mere end bare glas. Samtidige kilder beskriver det særegne materiale som ”flydende guld” eller som det mest værdifulde materiale - svarende til platin eller diamanter i dag. Af samme grund fik den romerske overklasse gaver og artefakter af glas med i graven sammen med andre af deres mest værdifulde genstande, således at de kunne klare sig i efterlivet [5].
Det mest værdifulde glas var det gennemsigtige [1] – det som vi i dag ser alle steder og ikke tillægger nogen særlig værdi. Det gennemsigtige glas var så værdifuldt, at den i Johannes’ Åbenbaring sidestilles med guld: ”… byens gade var af det pure guld som gennemsigtigt glas” [6].
Ikke nok med at gennemsigtigt romersk glas var ualmindeligt værdifuldt, det overtog ifølge Plinius også markedet for drikkeglas og udkonkurrerede dermed drikkeglas af guld og sølv. Plinius sammenlignede det sågar med fine ædelsten, idet glasset kunne fremstå som ”blå safirer og lapis lazuli” [1].
ROMERSK GLAS SOM HANDELSVARE
Udover at være en luksusvare og kunstgenstand, havde romersk glas også stor betydning for handel. Selv efter at glaspusterteknikken blev opfundet i det første århundrede før vor tidsregning, og det romerske glas blev lettere tilgængeligt, forblev det en eftertragtet vare – også udenfor Romerrigets grænser.
Vikingerne gav gerne oksehuder, slaver, rav og lignende i bytte for romersk glas, for allerede dengang havde skandinaverne fået øje på det særegne materiale. Der er gjort adskillige fund af romersk glas i danske gravhøje og dele af disse fund kan ses på museer rundt omkring i landet [7]. Det største fund i Danmark stammer fra Hobygraven på Lolland og den største samling af romersk glas i Danmark kan ses på Nationalmuseet [8].
Billede: Nationalmuseet. Glasset kan ses på museet.
GLAS - RENT KEMISK
Glas består primært af kvarts, som blandt andet forekommer i sand. Derudover består glas af soda, som er med til at nedsætte smeltepunktet under produktionen, samt forskellige oxider – herunder primært natriumoxid og calciumoxid. Sammensætningen af råstofferne er med til at definere typen af glas, samt hvilken farve glasset får. Fremstillingen kræver temperaturer mellem 1500 og 2000 grader alt efter hvilken type glas, der skal fremstilles [2].
Undersøgelser af romersk glas viser flere typiske karakteristika i sammensætningen af elementer.
Romersk glas består primært af sand, nærmere bestemt kvarts, som er iblandet 8 % kalksten og op mod 3 % aluminiumoxid. For at nedsætte smeltepunktet brugte man soda, som fandtes naturligt som saltet natron. Høje forekomster af natron fandtes blandt andet i Ægypten [9].
Romersk glas indeholder desuden 1-2 % klorin, som menes at stamme fra tilførslen af saltet, til at nedsætte temperaturen, eller som et biprodukt af natron [9].
Billede: Shutterstock
KILDER
1) Pliny, and Eichholz. Natural History, Volume X: Books 36-37. Harvard University Press, 1962.
2) Mouritsen, Peter and Peder Meyhoff. Teknologihistorie. Systime, 2005.
3) Kurth, Heinz. Glas Og Glasfremstilling. Sesam, 1978.
4) Chambers, Karen S. and Tina Oldknow. Clearly Inspired: Contemporary Glass and Its Origins. Pomegranate, 1999.
5) Smith, R. W. (1949). The Significance of Roman Glass. The Metropolitan Museum of Art Bulletin,8(2), 49. doi:10.2307/3257460
6) The revelation of Saint John 21: 21.
7) Christiansen, Erik. Romerriget og Danmark. Danmarkshistorien. dk, 2011.
9) Freestone, I. C. Glass production in Late Antiquity and the Early Islamic period: a geochemical perspective. Geomaterials in Cultural Heritage, Geological. 2006.